Hvad skal vi lave sammen?

Som seniortekstforfatter og creative director på et af Danmarks største reklamebureauer har jeg været fast mand på et stærkt hold i mange år. Nu er jeg gået solo og tilbyder de samme kompetencer i et enklere og mere fleksibelt format. Dels til større kunder, men også til mindre kunder og startups, der ikke har råd til et stort reklamebureau.

I dit fjernsyn har du set masser af reklamer, jeg har været med til at lave. I dit feed er din tommelfinger standset ved content, jeg er medskaber af. Når du køber ind i supermarkedet, hedder varerne noget, jeg har fundet på. Forhåbentlig har du siddet i bilen og grinet ad skøre radioreklamer, jeg har skrevet. Og du har temmelig sikkert set landskampe, hvor en hel del af det, der står på banderne, er formuleret af mig.

By the way, I do all of the above in the Queen’s English as well.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Det kunne for eksempel være:

Konceptudvikling, grundfortælling, idé og manus til film på alle medier, aktivering af sponsorat, content til social, tekst til hjemmeside, tekst til nyhedsbrev, navn til produkter mm., annoncetekst, idé og manus til radiospots, speak til film mm., pressemeddelelse og artikler, kreativ ledelse og sparring, strategisk sparring.

PS: Jeg kan være tovholder på film og diverse andre produktioner og for eksempel finde instruktør og produktionsselskab. Med andre ord er jeg med dig hele vejen, hvis du gerne vil følges.

Du kender allerede det, jeg laver

Portfolio

  • FCG
    Kampagne for rapport om moral vs. forretning
    Bureau: Envision
  • hummel
    Grundfortælling til sub-brand
    Bureau: Envision
  • Vejdirektoratet
    “Hvorfor ikk’ følges?” – kampagne for samkørsel
    Bureau: Envision
  • Vejdirektoratet
    “Lad børnene cykle” – kampagne for flere børn, der cykler
    Bureau: Envision
  • hummel
    “History Is What We Do Now” – lancering af landsholdstrøje
    Bureau: Envision
  • WWF
    “WWF Life Ad” – kampagne mod overforbrug
    Bureau: Envision
  • hummel
    “The Great Grass-plantation” – markering af 25-året for EM 92
    Bureau: Envision
  • hummel
    “Pay With Peace” – kampagne mod fodboldvold
    Bureau: Envision
  • hummel
    “Made By Denmark” – lancering af landsholdstrøje
    Bureau: Envision
  • Krifa
    Image-annonce
    Bureau: Envision
  • LongoVital / Orkla Care
    “Fra naturens laboratorium” – rebranding af LongoVital kosttilskud
    Bureau: Envision
  • Gerimax / Orkla Care
    Taktisk SoMe-kampagne for Gerimax
    Bureau: Envision
  • Silvan
    “Gør det selv mesterskabnerne”
    Bureau: Envision
  • Undervisningsministeriet
    ”Godt du kom” – kampagne mod fravær
    Bureau: Envision

Epica, Eurobest, Clio, CCA, DDA, AEA, Rambukken, True, NY Festivals, Prix Radio, Zulu Rainbow Awards, Mobius, Summit, ESA, Spot:on

60+ awards & shortlists

Jeg arbejder sammen med nogle af branchens bedste art directors, digitale designere, filmfolk og andre specialister. Med andre ord kan vi sætte det bedste hold til opgaven, der vil matche det, du får på et stort bureau. Jeg er ikke en svejtserkniv – men jeg kender alle de skarpeste knive i skuffen.

Jeg kan alt – sammen med andre